< tilbage 09-08-2023 - 11:05

π„π•π„ππ“π˜π‘π‹πˆπ†π„ π•π„π‘πƒπ„ππ’πŒπ„π’π“π„π‘π’πŠπ€ππ„π‘ 𝐈 πŸπŸŽπŸπŸ‘

Anders har for andet år i træk repræsenteret Danmark ved Verdensmesterskaberne i Ermelo

𝐈 𝐭𝐨𝐩 πŸπŸ“!

I år deltog Anders med vores hjemmeavlede avlshingst Hesselhoej Double Up i Verdensmesterskaberne for 6 års.

 

Selvom Double Up og Anders ikke viste sin bedste form, viste Double Up et flot og harmonisk program ved den indledende runde, hvor dommerne komplimenterede hingsten som udtryksfuld, med en god aktiv trav og en taktfast skridt. Ydermere en stor ros til hans elastiske og op-ad-bakke galop.


Double Up gik hele vejen til finalen, hvor han placerede sig blandt de 15 bedste 6 års heste i verden! 


Vi er utrolig stolte over, at have avlet og eje denne hingst, og ikke mindst, at kunne tilbyde vores kunder en avlshingst af en sådan kvalitet.


En verdensmester
Et stort tillykke til Helene, Stutteri G, som i år fik den eventyrlige oplevelse, at stå som avler, af en Verdensmester.


Det var øjeblikket alle havde håbet på da Quinn G og Betina Jæger red finaleprogrammet igennem for 5 års og tog den sikre og velfortjente sejer! 
Vi er utrolig glade og stolte over, at have været en lille del af Quinns uddannelse, inden vi solgte og formidlede hende videre for Stutteri G.


Med helt fremme
Endvidere var flere ungheste, som har været uddannet og formidlet igennem Hesselhoej, at følge ved dette års Verdensmesterskaber. Herunder Ravinas Sebastian (opdr. Evy Lund Kvernes), ejet og redet af Cathrine Rasmussen.

Og Zanderry Danheat(opdr. Mette Birkholm), som vi i sin tid fremstillede til hingstekåring og senere solgte og formidlede for Mette Birkholm, nu med Frederikke Gram Jacobsen i sadlen.


Stort tillykke til avlerne, ejerne og rytterne af disse fantastiske heste.
 

< Tilbage