Afkomschampionat d. 26 juli 2025


Vi vil gerne invitere vores kære kunder/avlere til at komme med jeres føl, 2 års plage, samt 3 og 4 års rideheste efter de hingste som Hesselhoej har tilbudt i de nuværende og forhenværende avlssæsoner.

Afkomschampionatet er både et socialt arrangement, hvor avlerne kan mødes og se hinandens føl, plage og ungheste og er på samme tid et godt udstillingsvindue til et eventuelt salg af afkom.

Vi håber mange af jer vil bruge det til at starte jeres afkoms uddannelse - lære dem at blive læsset og komme i byen. - Derudover håber vi, at mange af jer, vil benytte lejligheden til både at samles og til at inspirere hinanden omkring fremtidens avl.


Dagen starter kl.14 med en fremvisning af en af vores avlshingste fra Hesselhoej.

Kl. 14.20 starter afkomschampionatet.

Flere samarbejdspartnere har sponseret eksklusive præmier til vores deltagere.
Dertil er der mulighed for, at vinde et gavekort til en bedækning v. en avlshingst på Hesselhoej.

Der vil være mulighed for at købe aftensmad samt kolde drikke, som kan nydes i vores smukke omgivelser.


TILMELDING ER INKL. BOKS PÅ DAGEN

Tilmeldingen er åben til og med d. 04.07.25
Afkommene vil blive opdelt i hold - efter køn, alder og faderhingst.

Dommerne vil i løbet af dagen udtage de bedste afkom til ærespræmieringen, hvor dagens bedste afkom vil blive fundet.

Der vil være flotte ærespræmier at vinde fra vores samarbejdspartnere.


OBS. tilmelding er inkl. leje af boks 1.000dkk + moms



Vi glæder os til at se jer, så HUSK at sætte et STORT kryds i kalenderen!




Mønstring af føl:
Der mønstres 1 omgang i trav på firkantbane. Hopper mønstres for hånd, føl løse.
Derefter stilles føl og hoppe op med siden til dommerne, hvorefter hoppe og føl slippes løs på dommerens anvisning.
Efterfølgende holder man sig i venteposition til skridt på ring for hver femte føl.
Skridt på ring.
Hvor dommernes mundtlige kommentar gives til hvert enkelt føl og udtagelse til finalen.
Skridten bedømmes på ring.


Mønstring af 2 års:
Der mønstres 1 omgang for hånd i trav på firkantbane.
Derefter stilles hesten op med siden til dommerne, hvorefter hesten slippes løs på dommerens anvisning.
Efterfølgende holder man sig i venteposition til skridt på ring.
Skridt på ring. Hvor dommernes mundtlige kommentar gives til hver enkelt hest.
Skridten bedømmes på ring.


3 & 4 års rideheste:
Som noget nyt i år er der mulighed for at få vurderet din 3 og 4 års ridehest.