Hesselhoej har fungeret som salgsstald i over 40 år, hvilket gør at det er naturligt for mange, der søger hest, at kontakte os.
Med den helt unikke beliggenhed midt i Danmark, kun 5 min fra motervejsafkørsel nr. 57 Nørre Aaby kommer man næsten altid forbi, når man er ude og se hest. Hans Jørgen har i over 30 år købt, solgt og formidlet heste, hvilket giver ham en enorm erfaring med handel af heste.
Når vi får en ny hest til salg, annoncerer vi den på Ridehesten, vores egen hjemmeside og de sociale medier med tekst, billeder og video. Vi sørger for at hesten er flot, evt. vasket og flettet. Hesten bliver præsenteret med pænt udstyr, når kunden kommer.
Vi står for kontakt med kunder, fremvisning (også aften og weekend), telefontid hele døgnet, hjælper ved dyrlægeundersøgelse og udfærdigelse af kontrakt. Vi beregner gennemsnitlig 10 fremvisninger + 50 sms'er/mail/telefonopkald pr hest, der bliver handlet.
Det koster 400,- kr + moms om dagen at have en hest i ridning og vi tager 10% af salgsprisen i kommission, dog tager vi minimum 8000.- plus moms.
Ring gerne til Hans Jørgen, hvis du har en hest du ønsker solgt, eller har spørgsmål.